KOMMUNISME KLASSIC

Kommunisme Klassic bringer et exklusivt interview med Søren K. - i uddrag!

Søren K. i det følsomme hjørne

K.K.: Vi vil gerne høre, hvad De som præst mener om politiaktionen i Brorsons Kirke for nyligt?

Søren K.: Jamen, det er jo et brud på en lang tradition. Heldigvis fik vi det stoppet!

K.K.: Det må De vist forklare lidt nærmere?

Søren K.: Ja, nu har vi jo en - jeg vil nærmest sige hævdvundnen - tradition for at gøre det så røvkedeligt at komme i en dansk folkekirke, at der nærmest ikke kommer et øje. Og så ligner det guddødme ikke noget, at der kommer disse horder på deres flyvende tæpper og hvad ved jeg og fylder kirkerne op. Bare fordi vi ikke selv bruger dem, betyder det aldeles ikke, at der bare er plads, vel?! Det må de perler altså fatte!
Godt vi fik lukket dén trafik!

K.K.: For søren, Søren: hvor er næstekærligheden henne i alt det hér? Børnefamilier smidt på gaden og det, der er værre. Midt om natten. Og politi, der banker løs på sit-down-demonstranter? Hvad føler De, når De ser den slags i nyhederne?

Søren K.: Jeg føler meget stærkt, når jeg ser disse ting. Især når jeg ser unge piger blive straffet med knipler. Når ...aah...disse muskuløse mænd i uniformer rejser deres sorte stave og afstraffer de ulydige, slemme tøser igen og igen og hårdt og aaahnh

Redaktionen beklager, men på dette tidspunkt led vor diktafon alvorlig overlast. Hvis vores flinke tekniker på nogen måde kan få den renset igen for klæbrige væsker, skal vi nok sende resten!

Kommunisme Klassic - indenrigsredaktionen. August 2009